Emballeret ukrudt og fiskefingre

- post-påske philosoferen

Hvad har emballeret ukrudt og fiskefingre, også kaldet fiskepinde, med kommunikation at gøre? Tilsyneladende en hel del, har den senere tid vist.

Det begyndte med Mettes makrelmad, der godt nok ikke var paneret, men alligevel mindst lige så folkelig (og fattig på frisk fisk – muligvis fattig på særlig meget fisk overhovedet, har jeg mistanke om, men det er en helt anden sag) som fiskepinde. Det talte man godt nok meget om.

Da man var færdige med det, talte man så alligevel noget mere om det. På Facebook, i avisernes ledere og politiske analyser og i et bredt udvalg af magasinprogrammer på TV2 News. Nogen mente, det var genial kommunikation. Andre mente, der var smurt lige lovligt tykt på …

Så blev det påske, og for en kort stund kom der andre ting på menuen Påsken er jo i sin oprindelse den jødiske fest pesach, hvor jøderne fejrer deres udfrielse af Egypten – og for de fleste danskere kom påsken i år til at stå som nedtælling til udfrielsen fra de værste corona-restriktioner.

For kristne er påsken imidlertid højtiden, hvor Jesu korsfæstelse og opstandelse fejres. Og uanset, om man er kristen eller ej, burde påsken 2021 have budt på mindst én opstandelse. Der er således kommet – endnu – en undersøgelse om den hårde tone på nettet, og den viser, at det nu er hver anden dansker, som ikke har lyst til at deltage online i debatter – og dermed bruge deres ytringsfrihed. Det burde vække en vis opstandelse blandt tilhængere af demokrati. Som de fleste danskere vel er?

Nogen større opstandelse blev det dog ikke til. Måske slog man mave ovenpå påskefrokosterne og havde ligesom ikke overskud til det der med demokrati og kommunikation i form af meningsudvekslinger, der kræver mere end 280 tegn og en forkærlighed for skældsord. Måske havde man fået øje på, at Jakob nu tog til gastronomisk genmæle over for Mette.  

For år tilbage blev det hipt at emballere ukrudt og sælge det til svimlende priser. Siden er det blevet stadig vigtigere at bekende sig til en grøn dagsorden, så nu har man naturligvis i stedet den helt rigtige ukrudt i sin nyttehave, så man ligesom Jakob kan ”snuppe de friske skud direkte ude fra haven og smide dem i en omelet.”  

Så kan det nok være, at danskerne igen vågnede op til diskussion! Hvor folkelig er en omelet i forhold til en makrelmad, havde Jakob sat Mette til vægs, virkede han mere ægte – eller havde han ganske enkelt bare gjort i nælderne?

Debatten fortsætter sikkert længe endnu. Og selvom det tiltaler min humoristiske sans at se granvoksne mænd i jakkesæt diskutere makrelmadder og spiseligt ukrudt med særdeles seriøse miner, så kan jeg i mit stille sind også blev en lille smule vemodig over at tænke på, at det synes at være den slags stunts og opslag, nogen af landets bedst betalte kommunikationseksperter i form af spindoktorer, kommentatorer og analytikere bruger hovedparten af deres tid på.

Tror jeg går ud og trøster mig med en leverpostejmad …